Thranborg.dk

Forside / Oplevelser / DDR og WW2

Oplev sporene fra 2. verdenskrig og DDR

Jeg har i tidens løb været på flere ture hvor der er besøgt en del seværdigheder med relation til 2. verdenskrig, modstandskampen, DDR-tiden og lignende. Det fascinerer mig og jeg finder det utroligt spændende at opleve steder hvor historien og indtrykkene kommer så tæt på at oplevelsen bliver svær at beskrive med ord.
Der er stadig mange steder jeg endnu ikke har besøgt, og steder som absolut er værd at besøge igen.

Den slags oplevelser vil jeg gerne dele med andre interesserede, og forsøger derfor at arrangere en tur i efteråret 2017 hvor der er plads til max 5 personer udover mig selv.

 

Turens program er stadig under udarbejdelse og bliver tilpasset med hvad deltagerne ønsker at se samt hvad der er muligt at nå indenfor 5-6 dage. Forslag til steder samt forslag til tur kan ses på Google Map via dette link

Deler du min interesse for at se disse steder og har du lyst til at deltage på turen så kontakt mig gerne.

 

Udkast til program

Dag 1:

             Afgang fra Kolding kl. 07:00 med kurs mod Berlin

             Vi holder ind og spiser morgenmad ca. kl. 9:00 (morgenbrød + kaffe er inkl. i turens pris)

             Stop #1: KZ Neuengamme (En af nazisternes koncentrationslejre)

             Stop #2: DDR Grenzturm Nieder Neuendorf (velbevaret grænse vagttårn ved Berlin)

             Overnatning i Berlin i området ved den nedlagte lufthavn Tempelhof

Dag 2:

             Afgang fra Berlin med kurs mod Polen

             Stop #3: KL Gross-Rosen (En af nazisternes koncentrationslejre)

             Overnatning i nærheden af Krakow

Dag 3:

             Afgang fra hotellet til dagens

             Stop #4: Auschwitz I og Auschwitz II (En af nazisternes udryddelseslejre i Polen)

             Tilbage til hotellet

Dag 4:

             Afgang fra hotellet kl. 07:00 med kurs mod Dresden

             Stop #5: DDR Museet i Dresden

             Overnatning i Dresden området

Dag 5:

             Afgang fra Hotellet kl. 07:00

             Stop #6a: KL Theresienstadt (En af nazisternes koncentrationslejre)

             Stop #6b: KZ Buchenwald (En af nazisternes koncentrationslejre)

             Overnatning

Dag 6:

             Afgang fra Hotellet kl. 09:00

             Stop #7: DDR Grenzmuseum (der ligger 2-3 af dem i området)

             Stop #8: KZ Bergen-Belsen (En af nazisternes koncentrationslejre)

             Ankomst Kolding hen på aftenen

Fakta omkring turen:

Varighed 5-6 dage - afgang fra Kolding kl. 07:00 på dag 1 - hjemkomst sent på sidste dag

Vi kører i en VW Multivan med god plads til 6 personer + bagage

Der kan vælges mellem 2 "pakker"

A til ca. 800,- inkluderer transport, og man arrangerer selv overnatning

B til ca. 3000,- inkluderer transport, 5 x overnatning på 3* hotel med morgenmad.

 

Udover ovenstående pris skal man selv betale frokost/aftensmad samt drikkevarer, entre på seværdigheder, og evt. andre småudgifter i løbet af turen. Turen sker på egen risiko og du skal selv have rejseforsikring etc. Husk også både pas og det blå sygesikringsbevis.